Urinsyregigt – symptomer og behandling

Urinsyregigt (gigt på grund af urinsyre, også kaldet podagra når det rammer storetåen) er en form for inflammatorisk gigt, som skyldes aflejring af urinsyrekrystaller i led og bløddele. Det giver ofte pludselige, kraftige smerter, rødme og hævelse i et enkelt led. Her får du en enkel og praktisk guide til, hvad urinsyregigt er, hvordan du kan genkende et anfald, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvordan fysioterapi kan hjælpe med bevægelighed og genoptræning.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt opstår når niveauet af urinsyre i blodet er så højt, at urat-krystaller dannes og aflejres i led og væv. Kroppens immunforsvar reagerer på krystallerne med en kraftig betændelsesreaktion, hvilket giver de karakteristiske symptomer. Hyppigst rammes storetåens grundled, men også ankler, knæ, håndled og fingre kan blive angrebet. Mange får kun enkelte anfald, mens andre udvikler tilbagevendende problemer eller kroniske forandringer med tophi (krystalknuder).

Hvad er symptomerne på urinsyregigt?

Et typisk anfald starter meget pludseligt og er ekstremt smertefuldt. Ledet bliver rødt, varmt og hævet, og selv berøring af en pude kan være uudholdeligt. Feber kan optræde ved kraftige anfald. Mellem anfald kan du være symptomfri, men hyppige anfald eller ubehandlet hyperurikæmi kan føre til kroniske gener og synlige tophi.

Hvad udløser et anfald af urinsyregigt?

Anfald kan udløses af store mængder alkohol, fede måltider, store mængder rødt kød eller skaldyr, dehydrering, kirurgi eller kraftig fysisk stress. Visse medicin som nogle diuretika kan også øge risikoen. Overvægt, nedsat nyrefunktion, højt blodtryk og metabolisk syndrom øger sandsynligheden for høje urinsyreniveauer og dermed for anfald.

Hvordan diagnosticeres urinsyregigt?

Diagnosen stilles ofte klinisk ved typiske anfald, men den sikre metode er undersøgelse af ledvæske for uratkrystaller. Blodprøve med måling af urinsyre hjælper, men et normalt urinsyreniveau udelukker ikke sygdom, især ikke under et anfald. Ultralyd eller dual-energy CT kan påvise krystaller og tophi ved behov.

Hvordan behandles urinsyregigt akut?

Ved akut anfald er målet at dæmpe den stærke betændelse og smerten. Lægen kan ordinere NSAID, colchicin eller kortison enten som tablet eller som indsprøjtning i ledet. Hjemme kan du forsøge at hvile og afkøle ledet med isposer kortvarigt, holde leddet hævet og sørge for væske. Fysisk aktivitet i det angrebne led bør begrænses indtil den værste smerte er faldet.

Hvad er langtidsbehandling for urinsyregigt?

Langsigtet behandling sigter på at sænke urinsyreniveauet for at forhindre gentagne anfald og opløse krystaller. Almindelige lægemidler er allopurinol og febuxostat, som nedsætter produktionen af urinsyre, samt urikosuriske midler der øger udskillelsen. Lægen vurderer, om du skal starte urinsyresænkende behandling – ofte ved gentagne anfald, tophi eller tegn på ledskade. Behandlingen har typisk et mål om at holde urinsyren under ca. 360 µmol/l. Opstart af urinsyresænkende behandling kan i nogle tilfælde udløse anfald i starten, og derfor kan lægen anbefale forebyggende medicin i starten.

Kan fysioterapi hjælpe ved urinsyregigt?

Fysioterapi kan ikke fjerne urinsyrekrystaller eller ordinere medicin, men fysioterapeuter kan hjælpe dig med smertelindring, genoptræning og forebyggelse af funktionsnedsættelse. Efter den akutte inflammation er under kontrol kan fysioterapeuten vurdere bevægelighed, muskelstyrke og gangmønster og lave et individuelt program til at genvinde funktion. Råd om fodtøj, indlæg, aflastning og balanceøvelser kan være særligt relevant ved anfald i fod eller ankel. Fysioterapeuter har også viden om lav-impact konditionstræning, som støtter vægttab og metabolisk sundhed – begge vigtige for forebyggelse af nye anfald.

Hvilke øvelser kan hjælpe ved urinsyregigt i fod eller ankel?

Når den akutte smerte er aftaget, kan blide bevægeøvelser hjælpe med at genoprette bevægelighed og mindske stivhed. Start med passive bevægelser inden for smertegrænsen, fx at bøje og strække foden forsigtigt og lave cirkler med anklen. Progressér til styrkeøvelser som hæl-til-tå-øvelser og lette balancetræninger på fladt underlag. Svømning eller cykling er gode muligheder for kondition uden stor belastning af de angrebne led. Din fysioterapeut kan tilpasse belastningen trinvis, så du undgår at provokere et nyt anfald.

Hvordan forebygger man gentagne anfald af urinsyregigt?

Forebyggelse består af både medicinske og livsstilsrettede tiltag. Vægttab ved overvægt sænker urinsyreniveauet og er en af de mest effektive tiltag. Begrænsning af alkohol og sukkerholdige drikke, mindre rødt kød og skaldyr samt øget væskeindtag hjælper også. Regelmæssig moderat fysisk aktivitet og kontrol af følgesygdomme som hypertension, diabetes og nyresygdom er vigtige. Hvis du har hyppige anfald, vil din læge ofte anbefale varig urinsyresænkende behandling.

Hvornår skal jeg søge læge eller fysioterapeut?

Søg læge ved første anfald, ved kraftig smerte, ved tegn på infektion (feber, påvirket almentilstand) eller hvis symptomer ikke forbedres med almindelig smertestillende behandling. Hvis du efter anfaldet oplever nedsat funktion, gangbesvær eller vedvarende stivhed, kan en fysioterapeut hjælpe med genoptræning. På FysFinder kan du nemt sammenligne og finde fysioterapeuter med erfaring i led- og fodproblematikker, så du får hjælp til bevægelighed, styrke og forebyggelse.

Hvad kan jeg gøre hjemme ved et anfald?

I de første timer eller dage kan hvile, hævning af det angrebne led og kortvarig afkøling hjælpe med at lindre smerte. Sørg for at holde dig hydreret og undgå alkohol. Over-the-counter smertestillende kan give midlertidig lindring, men kontakt din læge for vurdering og ordentlig medicinsk behandling, særligt hvis du har andre sygdomme eller tager anden medicin.

Ofte stillede spørgsmål om Urinsyregigt

Hvad er forskellen mellem urinsyregigt og slidgigt?

Urinsyregigt er en inflammatorisk reaktion på uratkrystaller og kommer ofte pludseligt med rødme og meget voldsom smerte i enkeltled. Slidgigt er en langsomt fremadskridende degenerativ sygdom i brusken med stivhed og smerter ved belastning. Behandlingerne er forskellige, og korrekt diagnose er vigtig.

Kan urinsyregigt helbredes?

Urinsyregigt kan ofte kontrolleres effektivt. Gentagne anfald og tophi kan forebygges og i mange tilfælde reduceres med livsstilsændringer og korrekt urinsyresænkende medicin. Målet er at fjerne symptomer og forhindre varig ledskade.

Er urinsyregigt arveligt?

Der er en arvelig komponent i disponeringen for højt urinsyre, men livsstil, sygdomme og medicin spiller også stor rolle. Hvis der er flere i familien med urinsyregigt, bør du være opmærksom på kost, vægt og regelmæssig kontrol.

Kan jeg træne hvis jeg har urinsyregigt?

Ja, men undgå hård belastning af et led under et akut anfald. Efter anfaldet er det godt at genoptage lav-impact træning som gang, cykling eller svømning for at støtte vægttab og kredsløb. En fysioterapeut kan lave et personligt program, så du træner sikkert.

Hjælper kostændringer altid mod urinsyregigt?

Kostændringer kan reducere risiko og hyppighed af anfald, især hvis du mindsker alkohol, sukkerholdige drikke og purinerigt kød og skaldyr. Kostændringer alene hjælper ikke alle, og nogle har brug for medicinsk behandling for at holde urinsyren nede.

Hvad gør jeg, hvis smerten ikke går væk?

Hvis smerten er intens, varer længe, spreder sig eller du får feber, skal du søge læge. For vedvarende problemer med bevægelighed kan en fysioterapeut hjælpe med genoptræning og aflastning.

Har du brug for hjælp til genoptræning, smertehåndtering eller forebyggelse efter et anfald, kan du finde og sammenligne fysioterapeuter på FysFinder, så du får kvalificeret hjælp tæt på dig.