Ondt i håndled – smerter og øvelser

Ondt i håndled er en almindelig klage, der kan ramme alle aldre og aktivitetsniveauer. Det kan være alt fra stikkende, jagende smerter til en diffus ømhed eller følelsesløshed ned i fingrene. På denne side får du en klar og letforståelig gennemgang af, hvorfor håndleddet kan gøre ondt, hvilke typer skader eller tilstande der ofte ligger bag, hvordan du kan teste og lindre det selv, og hvilke øvelser fysioterapeuter anbefaler for at komme sig og forebygge tilbagefald.

Hvorfor gør mit håndled ondt?

Når dit håndled gør ondt, handler det ofte om irritation af sener, led eller nerver. Overbelastning fra gentagne bevægelser, pludseligt traume som et fald, eller sygdomme som slidgigt kan give smerter. Smerterne kan komme gradvist over tid eller opstå akut efter en skade. Det er vigtigt at lytte til kroppen: let ømhed under aktivitet kan kræve ro og øvelser, mens kraftig smerte, hævelse eller manglende funktion bør vurderes hurtigere.

Hvad kan være årsager til smerter i håndleddet?

Smerter i håndleddet kan skyldes mange forskellige tilstande. Overbelastning og tendinopati (ofte kaldet "senebetændelse") er meget almindeligt ved gentagne bevægelser eller kraftige greb. Karpaltunnelsyndrom er en nerveafklemning, der giver prikkende fornemmelser og nattesmerter i tommelfinger, pegefinger og langefinger. De Quervains tenosynovitis rammer ofte tommelfingerens sener og giver smerte ved greb og vrid. Efter et fald kan du få forstuvninger eller brud, og der kan opstå problemer med den lille bruskmembran ved siden af håndleddet (TFCC), som giver smerter ved vrid. Slidgigt og inflammatoriske gigtsygdomme kan også påvirke håndleddet gradvist.

Hurtig oversigt over almindelige årsager

Hvordan diagnosticeres ondt i håndled?

Diagnosen starter ofte med en samtale om hvordan skaden opstod, hvilke bevægelser der provokerer smerte, og om der er følelsesløshed eller svaghed. En fysioterapeut eller anden sundhedsfaglig vil lave specifikke tests: Finkelsteins test ved mistanke om de Quervain, Phalen og Tinel ved mistanke om karpaltunnel, og bevægeligheds- og styrketests generelt. Ved akut traume eller mistanke om brud anbefales røntgen. Ultralyd eller MR kan bruges til at kigge nærmere på sener og bruskskader, og ved neurologiske symptomer kan en nerveundersøgelse være relevant.

Hvilke behandlingsmuligheder findes for ondt i håndled?

Behandling afhænger af årsag og sværhedsgrad. I mange tilfælde hjælper hvile fra provokerende aktivitet, tilpasset træning og ergonomisk rådgivning. Fysioterapi arbejder med at mindske smerte, forbedre bevægelighed, genopbygge styrke og ændre belastningsmønstre. Bracing eller skinne om natten kan aflaste ved karpaltunnel og de Quervain. I nogle tilfælde kan injektioner eller kirurgi være nødvendigt, men fysioterapi er ofte førstevalg ved ikke-akutte problemer. Ved akutte skader kan det være nødvendigt med akut vurdering for at udelukke brud.

Hvilke øvelser hjælper mod ondt i håndled?

Øvelser er hjørnestenen i genoptræning af håndleddet. Start blidt og øg langsomt intensiteten. Generelt er fokus på bevægelighed, nerveglidning, gradvis styrketræning og træning af greb og finmotorik.

Hvordan laver jeg nerveglidning-øvelser for karpaltunnel?

Nerveglidning handler om blidt at bevæge armen, så nerven bevæger sig gennem sine kanaler uden at blive belastet. En simpel øvelse er at starte med armen ned langs siden og håndfladen vendt ind mod kroppen, langsomt strække albuen og strække håndleddet bagud mens du bøjer nakken væk. Bevægelsen skal være glidende og uden skarpe smerter. Gentag langsomt 5–10 gange og stop hvis du får stærkt ubehag.

Hvordan styrker jeg håndleddet hjemme?

Til begyndelse er let modstandstræning effektiv. Brug et blødt elastikbånd (theraband) eller en lille håndvægt. Hold underarmen på et bord med hånden fri uden at støtte den, og lav langsomme håndledsbøjninger og -strækninger. Start med få gentagelser og øg gradvist. Fokusér på kontrol frem for tunge vægte. Træningsprogrammet skal suppleres med grebsøvelser såsom klemme i en blød bold.

Hvordan strækker jeg håndleddet ved senebetændelse?

For at strække håndryggen kan du strække armen frem med håndfladen nedad, bruge den anden hånd til forsigtigt at bøje fingrene ned mod underarmen, og holde strækket i 20–30 sekunder. For tommelfingerens sener (ved de Quervain) kan en mild udspænding af tommelfingeren væk fra hånden hjælpe. Stræk kun til et let ubehag, ikke skarp smerte.

Hvornår skal jeg søge hjælp for håndledssmerter?

Søg hjælp straks ved stærk smerte efter fald, synlig deformitet, manglende evne til at bruge hånden eller kraftig hævelse. Hvis du har vedvarende prikken eller følelsesløshed i fingre, natlige smerter der forstyrrer søvnen, eller smerter der ikke bliver bedre efter et par ugers konservativ behandling, bør du få vurdering. En fysioterapeut kan ofte vurdere om problemet kan klares med øvelser og ergonomi, eller om du skal undersøges videre.

Hvordan forebygger jeg ondt i håndled?

Forebyggelse handler om at reducere gentaget belastning, variere arbejdsstillinger og træne styrke og bevægelighed. Sørg for passende ergonomi ved computerarbejde: neutral håndledsposition, kortere pauser og skifte mellem opgaver. Byg gradvist styrke op ved fysisk arbejde eller sport, varm op før belastning, og undgå kraftige vrid eller gentagne spændte greb over længere tid. Små daglige øvelser kan gøre en stor forskel.

Find en fysioterapeut til håndledssmerter

Hvis du vil have individuel vurdering og et tilpasset øvelsesprogram, kan en fysioterapeut med erfaring i hånd- og håndledsproblemer hjælpe. På FysFinder kan du sammenligne fysioterapeuter og klinikker i hele Danmark, læse om specialer, se patientanmeldelser, tjekke priser og finde en klinik tæt på dig. En fysioterapeut kan lave en klinisk undersøgelse, vejlede i øvelser og ergonomi, og følge din fremgang med målrettet genoptræning.

Ofte stillede spørgsmål om Ondt i håndled

Hvor lang tid tager det, før ondt i håndled går væk?

Varigheden varierer meget med årsagen. Efter en lettere overbelastning kan du ofte mærke bedring efter 2–6 uger med korrekt ro, øvelser og ergonomi. Ved karpaltunnel eller mere alvorlige senerelaterede problemer kan behandling og bedring tage længere tid, ofte flere måneder. Ved akutte brud afhænger tiden af typen af brud og behandling.

Kan håndledssmerter skyldes karpaltunnelsyndrom?

Ja. Karpaltunnelsyndrom giver ofte prikken eller følelsesløshed i tommelfinger, pege- og langefinger, især om natten, og kan også medføre nedsat grebsstyrke. En fysioterapeut kan vurdere symptomerne og foreslå natskinne, nerveglidning og ergonomiske ændringer.

Hvilke øvelser skal jeg undgå, hvis mit håndled gør ondt?

Undgå gentagne vrid eller tunge løft, der direkte provokerer skarpe smerter. Spring ikke over en gradvis optrapning af belastning, og undgå pludselige kraftige greb hvis du har seneirritation. Hvis en øvelse øger din smerte markant, bør du stoppe og få en vurdering.

Kan fysioterapi hjælpe ved kraftige håndledssmerter?

Ja, fysioterapi er ofte effektiv til at reducere smerte, genoprette bevægelighed og bygge styrke, især ved overbelastning og funktionelle problemer. En fysioterapeut kan også vurdere, om der er behov for videre udredning eller henvisning til andre specialer.

Hvornår skal jeg have røntgen af mit håndled?

Røntgen anbefales ved mistanke om brud efter traume, ved vedvarende stærk smerte og hævelse, eller hvis der er synlig deformitet. En fysioterapeut eller læge kan hjælpe med at vurdere, om røntgen er nødvendig.