Krampe er en pludselig, ufrivillig og ofte smertefuld sammentrækning af en muskel eller en muskelgruppe. De fleste oplever kramper i læggen, foden eller låret, men kramper kan også ramme hænder, mave eller nakke. For mange er kramper en enkeltstående irritation; for andre er de tilbagevendende og påvirker søvn, træning eller daglig aktivitet.

Hvad der sker i musklen, er at den bliver overaktiv og ikke kan slappe af lige med det samme. Det kan skyldes alt fra lokal træthed til ændringer i salt- og væskebalancen eller nervøs påvirkning. Nedenfor gennemgår vi de hyppigste årsager, hvordan du kan stoppe en krampe i øjeblikket og hvordan du forebygger dem i hverdagen.

Hvad er krampe?

Krampe, eller muskelkrampe, er en kraftig, ufrivillig muskelsammentrækning. Den kan vare fra få sekunder til flere minutter og opleves ofte som en hård, øm klump under huden. Kramper opstår når muskelfibre fyrer ukontrolleret — ofte på grund af træthed, nedsat blodgennemstrømning, eller ændringer i elektrolytniveauer (som kalium eller magnesium). Selvom de fleste kramper er uskadelige, kan de være meget smertefulde og forstyrre søvn eller aktivitet.

Hvad er de mest almindelige årsager til krampe?

Kramper kan have flere årsager, ofte i kombination. Her er tre af de mest almindelige årsager og hvorfor de fører til krampe.

Årsag	Kort forklaring	Typiske situationer
Dehydrering og elektrolytforstyrrelser	Mangel på væske eller ubalance i natrium, kalium, magnesium eller kalcium påvirker muskelcellernes evne til at fungere korrekt	Varme, svedige træningspas, diuretika eller dårlig ernæring
Overanstrengelse og muskeltræthed	Trætte muskler bliver mere elektrisk ustabile og kan trække sig sammen ufrivilligt	Nyt træningsprogram, lang løbetur, vaske gulv i lang tid
Medicin, sygdom og hormonelle ændringer	Visse lægemidler eller tilstande ændrer nervesignalering eller elektrolytter; graviditet påvirker blodflow og muskler	Diuretika, statiner, graviditet, diabetes eller nedsat nyrefunktion

Hvorfor får man krampe om natten?

Nattekramper er meget almindelige og kan skyldes flere ting. Når du ligger stille, kan muskler i læggen være i en forkortet position (plantarflexion), hvilket gør dem mere tilbøjelige til at krampe. Nedsat blodgennemstrømning ved hvile, træthed fra dagens aktiviteter, samt ændringer i hormoner eller elektrolytbalance (fx ved graviditet eller dehydrering) spiller også ind. Hos ældre ses nattekramper hyppigere, muligvis på grund af nedsat muskelstyrke og ændret gangmønster.

Hvordan stopper man en krampe med det samme?

Når krampen rammer, er der nogle enkle teknikker, der ofte hjælper hurtigt. Stop aktiviteten og forsøg at strække den påvirkede muskel roligt; ved lægkrampe kan du stå og placere vægt på den krampende fod samtidigt med at du bøjer anklen op mod kroppen (dorsalflektere) eller sidde og trække tæerne mod dig med et håndklæde. Massér området blidt for at øge blodtilførsel og få musklen til at slappe af. At gå rundt på foden kan også hjælpe på krampe i læggen. Varme kan løsne stramme muskler, mens is kan dæmpe kraftig ømhed bagefter. Hvis kramperne ikke giver sig eller er meget voldsomme, bør du søge faglig vurdering.

Hvordan forebygger man kramper i hverdagen?

Forebyggelse handler om at reducere de udløsende faktorer: hold væskebalancen, spis varieret, undgå pludselig overbelastning og arbejd med muskelstyrke og fleksibilitet. Regelmæssig opvarmning før træning og nedkøling bagefter mindsker risikoen for overanstrengelse. Stræk især lægmuskler og baglår jævnligt, især hvis du står eller går meget i løbet af dagen. Hvis du tager medicin, som kan øge risikoen for kramper (fx visse diuretika eller statiner), kan det være relevant at få det vurderet. Små ændringer i fodtøj eller indlæg kan også gøre en stor forskel, hvis forkert fodstilling belaster musklerne.

Forebyggelsesmetode	Hvorfor virker det?	Tip
Stræk og styrketræning	Forbedrer muskeludholdenhed og reducerer træthedsrelateret overaktivitet	Gør en kort strækrutine hver aften eller efter træning
Hydrering og elektrolytter	Stabiliserer muskelcellernes elektriske funktion	Drik vand før og efter aktivitet; spis frugt, grønt og fuldkorn
Træningsprogression og ergonomi	Mindsker pludselig belastning og ubalancer	Øg intensitet gradvist, tjek sko og arbejdsstilling

Kan magnesium og andre vitaminer hjælpe mod kramper?

Magnesium tilskud nævnes ofte som løsning på nattekramper, og nogle mennesker oplever klar forbedring. Forskningen er dog blandet; for enkelte grupper, fx gravide kvinder, er der tegn på effekt, mens andre studier ikke finder tydelig gavn. Kalium- og calcium-ubalance kan også give kramper, men tilskud skal bruges med omtanke, især ved nyresygdom eller med medicin. Det bedste udgangspunkt er en varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder og mejeriprodukter. Overvej at tale med en sundhedsprofessionel, før du starter faste kosttilskud.

Hvornår skal man søge hjælp for hyppige kramper?

Søg hjælp hvis kramperne er hyppige, meget smertefulde, varer usædvanligt længe, eller hvis de ledsages af svaghed, følelsesløshed, hævelse eller rødme i området. Hvis du har underliggende sygdomme som diabetes, nedsat nyrefunktion eller hjerte-kar-sygdom, eller hvis kramper starter pludseligt og alvorligt, skal du kontakte sundhedsvæsenet. For tilbagevendende kramper med muskel- eller bevægeproblemer kan en fysioterapeut vurdere årsagen og sætte et målrettet trænings- og behandlingsprogram i gang.

Hvad kan en fysioterapeut gøre ved tilbagevendende kramper?

En fysioterapeut kan undersøge om kramperne skyldes forkortede muskler, ubalance i muskelstyrke, nerveirritation eller gang- og holdningsmønstre. Behandlingen kan indeholde vejledt stræk og styrkeøvelser, teknikker til afslapning af muskel (manuel behandling, massage eller triggerpunktbehandling), ergonomisk rådgivning og et personligt træningsprogram for gradvis at øge belastning uden at provokere kramper. Hvis du vil finde og sammenligne fysioterapeuter i dit område, kan du bruge FysFinder til at se specialer, anmeldelser og priser for klinikker i hele Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om Hvorfor får man krampe?

Er kramper farlige?

De fleste kramper er ikke farlige og går over af sig selv. Gentagne eller meget voldsomme kramper kan dog være tegn på underliggende problemer, og så er det en god idé at få det vurderet.

Hvad hjælper bedst med en krampe i læggen?

Stå op og læg vægt på den ramte fod samtidig med, at du trækker tæerne op mod knæet for at strække lægmusklen. Massér musklen og gå rundt, hvis muligt. Varmt bad eller varmeomslag kan hjælpe efterfølgende.

Virker magnesium mod kramper?

Magnesium kan hjælpe nogle mennesker, især ved nattekramper eller i graviditet, men studier er blandede. Det er bedst at vurdere kost og eventuel mangel, før du begynder faste tilskud.

Får man krampe af at drikke for lidt?

Ja, dehydrering øger risikoen for kramper, især under varme forhold eller ved kraftig svedtendens. Sørg for at drikke regelmæssigt ved fysisk aktivitet.

Kan medicin give kramper?

Nogle lægemidler, fx visse diuretika og statiner, kan øge risikoen for kramper. Tal med den, der ordinerer din medicin, hvis du mistænker en sammenhæng.

Kan fysioterapi hjælpe mod nattekramper?

Ja. En fysioterapeut kan vurdere muskel- og bevægemønster, vise effektive strækøvelser og anbefale ændringer i aktivitet eller arbejdsstilling, som kan mindske nattekramper.

Hvis du oplever tilbagevendende eller alvorlige kramper, kan en fysioterapeut hjælpe med at finde årsagen og lave en plan, så du kan få færre gener i dagligdagen og sove bedre om natten.

Hvorfor får man krampe? – årsager og forebyggelse