Severs syndrom – årsager og behandling
Severs syndrom (også kaldet calcaneal apophysitis) er en almindelig årsag til hælsmerter hos børn og unge i vækst. Det opstår typisk i vækstzonen bag på hælbenet, hvor akillessenen hæfter, og skyldes ofte overbelastning eller træk på denne vækstzone under vækstspurter. Her får du en letforståelig forklaring på symptomer, årsager, behandling og hvordan fysioterapi kan hjælpe dit barn tilbage til aktivitet uden smerter.
Hvad er Severs syndrom?
Severs syndrom er en inflammation eller irritation i vækstzonen (apophysen) på hælbenet. Det er ikke en bristning eller en alvorlig skade, men en smertefuld reaktion på gentagen belastning, især hos børn i perioden hvor knoglerne vokser hurtigere end muskler og sener kan tilpasse sig. Tilstanden er typisk midlertidig og forsvinder oftest når vækstpladen lukker.
Hvad er symptomerne på Severs syndrom?
Typiske symptomer er smerte bag på hælen ved løb, hop eller andre aktiviteter med stød og belastning. Børn klager ofte over ømhed når man klemmer på siden eller bagerst på hælen, og smerten kan få dem til at halte eller undgå bestemte aktiviteter. Symptomerne forværres ofte efter sport, på hårde underlag eller ved brug af slidte sko uden stødabsorbering. Der kan være let hævelse eller rødme, men alvorlig inflammation eller feber hører ikke til ved Severs.
Hvem får Severs syndrom — hvilke aldre og sportsgrene er udsatte?
Severs rammer oftest børn og unge i skolealderen, typisk omkring 8–15 år, hvor vækstspurter er almindelige. Sportstype spiller en rolle: aktiviteter med løb og hop som fodbold, håndbold, basketball, atletik og gymnastik øger risikoen. Overvægt, pludselig forøgelse af træningsmængde, stramme lægmuskler og dårlig stødabsorbering i sko kan også øge sandsynligheden.
Hvad forårsager Severs syndrom?
Den primære årsag er gentagen trækbelastning af vækstzonen på hælbenet fra akillessenen. Under vækstspurt er apophysen mere sårbar, og gentagen hoppe- og løbebelastning skaber mikroirritation. Biomekaniske forhold som stor pronation, kort eller stram lægmuskel og dårlig fodstilling kan bidrage. En hurtig stigning i træningsintensitet eller mange træningsdage i træk er hyppige årsager.
Hvordan stilles diagnosen Severs syndrom?
Diagnosen stilles primært klinisk ud fra sygehistorie og undersøgelse. Fysioterapeuten eller anden sundhedsperson vil spørge om hvornår smerten opstår, se på gangmønster og teste ømhed ved tryk bag på hælen samt ved dorsiflexion af fodleddet. Røntgen eller scanning er sjældent nødvendig medmindre der er mistanke om brud eller anden knoglelidelse, eller hvis symptomerne er usædvanlige eller vedvarende.
Emne | Kort forklaring |
---|---|
Symptomer | Ømhed bag hælen ved aktivitet, smerte ved tryk, ofte i vækstspurter |
Behandling | Aktivitetstilpasning, udspænding, stødabsorberende indlæg og fysioterapi |
Hvordan behandles Severs syndrom?
Behandlingen fokuserer på at reducere belastningen og støtte vækstzonen så den får ro til at hele. Første skridt er aktivitetstilpasning — ikke nødvendigvis fuldstændig hvile, men reduktion af belastende aktiviteter og indføring af alternative, mindre stødende aktiviteter som cykling eller svømning. Koldt omslag efter aktivitet kan mindske smerte. Stødabsorberende sko eller hælindlæg kan give stor lindring. Fysioterapi hjælper med udspænding af lægmuskler, styrkeøvelser, mobilisering, tekniktjek og gradvis genoptræning mod fuld aktivitet. Smertestillende som paracetamol kan bruges kortvarigt; stærkere behandlinger eller kort immobilisering er sjældent nødvendige.
Hvilke øvelser hjælper mod Severs syndrom?
Udspænding af lægmuskulaturen er centralt: vægstræk med hælen i gulvet og med knæ let bøjet hjælper soleus, mens stræk med knæ strakt fokuserer på gastrocnemius. Ekscentriske hæløvelser på trappetrin (sænke hælen langsomt ned under trappens kant) kan øge tolerancen for belastning, men bør introduceres gradvist og uden smerte. Let fodstyrke og balanceøvelser styrker understøttende muskler og forbedrer belastningsfordelingen. Øvelserne skal tilpasses barnets alder og smerte, og det er en god idé at få et individuelt program fra en fysioterapeut.
Hvor lang tid varer Severs syndrom, og hvad er prognosen?
De fleste børn bliver bedre inden for få uger til måneder med korrekt håndtering og fysioterapi. Nogle oplever gentagne episoder i vækstperioden, men langt de fleste har fuld tilbagevenden til sport uden varige mén når vækstzonen lukker. Prognosen er generelt god, især hvis belastning tilpasses tidligt.
Hvordan kan Severs syndrom forebygges?
Forebyggelse handler om at undgå pludselige stigninger i træningsmængde, bruge sko med god stødabsorption og sørge for regelmæssig udspænding af lægmuskler. Træningsprogrammer, der inkluderer styrke og koordinationsøvelser for ben og fødder, mindsker risikoen. Tilpasning af træningsplanen ved vækstspurter og opmærksomhed på belastningssignaler er afgørende.
Hvornår skal jeg søge hjælp hos en fysioterapeut?
Kontakt en fysioterapeut hvis smerten påvirker daglig aktivitet, varer i mere end et par uger trods hvile og simple tiltag, eller hvis barnet halter konstant. Søg omgående hjælp ved stærke smerter, natlige smerter, feber eller markant hævelse, da det kan være tegn på anden sygdom. På FysFinder kan du finde og sammenligne fysioterapeuter, der arbejder med børns sportsrelaterede skader, så du hurtigt kan få vejledning og et målrettet genoptræningsforløb.
Ofte stillede spørgsmål om Severs syndrom
Hvad er forskellen på Severs syndrom og plantar fasciitis?
Plantar fasciitis rammer primært voksne og giver smerte under hælen ved fodens forreste del, mens Severs syndrom rammer børn og giver smerte bag på hælen ved vækstzonen. Alder, lokalisation af smerten og aktivitetsmønster hjælper med at skelne mellem dem.
Kan mit barn fortsætte med sport, hvis det har Severs syndrom?
Ofte kan man fortsætte med tilpasset aktivitet, som ikke provokerer smerte, for eksempel cykling eller svømning. Hård løbende aktivitet og hop bør reduceres indtil smerten falder. En fysioterapeut kan lave en gradvis tilbageføringsplan til fuld sport.
Hjælper indlæg altid mod Severs syndrom?
Stødabsorberende indlæg eller små hælforhøjere kan give god symptomlindring ved at reducere belastningen på vækstzonen. De hjælper ofte, men er ikke en garanti alene; kombineret indsats med træningsjustering og udspænding virker bedst.
Skal jeg tage røntgen ved mistanke om Severs syndrom?
Røntgen er sjældent nødvendigt. Det kan være aktuelt hvis smerten er usædvanlig, vedvarende trods behandling, eller hvis der er mistanke om fraktur eller infektion. En fysioterapeut eller sundhedsperson kan vejlede om behov for billeddiagnostik.
Hvornår kan symptomerne komme igen?
Symptomer kan vende tilbage i forbindelse med nye vækstspurter, øget træningsmængde eller utilstrækkelig opvarmning og udspænding. Forebyggende indsats og opmærksomhed på træningsbelastning minimerer risikoen for gentagelse.