Udgivet 02. juni 2025
Joachim Bograd
Bachelor i fysioterapi fra Københavns Professionshøjskole

Diskusprolaps i lænden: Vejen tilbage til tillid og bevægelse

Illustration af diskusprolaps i laenden

En diskusprolaps i lænden kan for mange være starten på en livsomvæltende periode. Det begynder ofte med pludselige smerter i ryggen eller udstrålende smerter ned i benet – men det er sjældent kun kroppen, der rammes. Mange oplever en følelse af at miste kontrollen over deres krop og deres hverdag. Frygten for forværring og følelsen af skrøbelighed fylder – især når man oplever symptomer som føleforstyrrelser, vandladningsproblemer eller bare en generel utryghed ved bevægelse.

Men det er muligt at vende frygten til fremgang. Og første skridt er viden og forståelse.

Symptomer og diagnose ved diskusprolaps

De mest almindelige symptomer på en diskusprolaps inkluderer smerter i lænden, nerverodspåvirkning, nedsat kraft og ændret følesans. Mange bliver henvist til en MR-skanning for at få stillet en diagnose, og det kan føles skræmmende at få bekræftet en skade i rygsøjlen – men det er vigtigt at huske, at en udposning af bruskskiven i de fleste tilfælde heler af sig selv over tid.

Fra undgåelse til bevægelse: Nervens rolle i smerte

Når en nerverod bliver påvirket af en diskusprolaps, sender den kraftige signaler – men det betyder ikke nødvendigvis, at der er fare. Nervesystemet kan være på overarbejde og opfatte almindelige bevægelser som farlige. Det skaber en form for overbeskyttelse, som får os til at undgå bevægelse. Men behandling af diskusprolaps handler sjældent om at undgå – det handler om gradvist at genopbygge trygheden ved bevægelse.

Øvelser og løft – med tillid og tålmodighed

Øvelser spiller en central rolle i genoptræningen, men det handler ikke kun om styrke. Det handler om eksponering. At turde bevæge sig – løfte noget igen, bøje sig forover, gå en længere tur. Ikke fordi man er helt smertefri, men fordi konservativ behandling ofte er lige så effektiv som operation – og uden de samme risici.

Små sejre gør en stor forskel. Et løft uden smerte. En bevægelse uden forværring. Og med tiden begynder hjernen at tro på, at kroppen er stærk og robust – også med en tidligere prolaps i bagagen.

Illustration af et genoptraeningforløb med diskusprolaps i laenden

Det mentale aspekt af en diskusprolaps

Mange har fået fortalt, at deres bruskskive er slidt, at de har en “dårlig ryg”, eller at de skal undgå bestemte bevægelser for altid. Men disse budskaber kan skabe mere frygt end gavn. Vores opfattelse af ryggen har enorm betydning for vores adfærd og for, hvordan vi oplever smerter.

En god fysioterapeut hjælper dig med at ændre fortællingen – fra at være offer for din ryg til at være i førersædet. Det handler ikke om at overvåge hvert lille løft, men om at genvinde friheden til at leve – med kroppen som medspiller.

Livskvalitet – også med diskusprolaps

Målet er ikke nødvendigvis at være 100 % smertefri. Det er at leve et liv, hvor smerterne ikke længere dikterer dine valg. Mange oplever, at når de vender opmærksomheden væk fra ryggen og over mod det, der giver mening – så sker der noget. De tager på tur med børnene igen. De genoptager træning. De får følelsen tilbage af at kunne stole på kroppen.

Og i sidste ende er det netop det, det handler om: At genvinde tilliden. Ikke bare til ryggen eller til nerverne – men til dig selv.

Referenceliste

  1. Diskusprolaps i lænderyggen – Patienthåndbogen.
    www.sundhed.dk

  2. Tegn på diskusprolaps: Sådan undersøger lægen dig.
    www.gigtforeningen.dk

  3. Diagnostik og behandling af lændesmerter – DSAM.
    www.dsam.dk

  4. Pludselig gav det et smæld i ryggen – Danske Fysioterapeuter.
    www.fysio.dk

  5. Diskusprolaps – Netdoktor.
    www.netdoktor.dk