Har din MR-scanning skjulte konsekvenser?
MR-scanninger anvendes ofte som en del af udredningen ved lænderygsmerter. De kan give detaljeret indsigt i kroppens strukturer og skabe tryghed hos patienten. Men et kvalitativt studie fra Københavns Professionshøjskole har vist, at der også kan være bagsider ved billeddiagnostik – især når det gælder forståelsen af smerter og konsekvenserne for patienters adfærd og selvopfattelse.
Hvad er en MR-scanning?
En MR-scanning er en avanceret undersøgelse, der bruges til at danne detaljerede billeder af kroppens indre. Undersøgelsen foregår ved hjælp af et kraftigt magnetfelt og radiobølger, og der anvendes derfor ikke røntgenstråling. Scanningen er baseret på en magnetisk teknologi, som gør det muligt at få vigtig information om kroppens væv og organer. Scanningen er smertefri og uden bivirkninger. For mange patienter kan det være beroligende at få en MR-scanning, fordi den giver klarhed og overblik over, hvad der foregår i kroppen – særligt hvis man har haft uforklarlige smerter eller symptomer.
Men er det fornuftigt?
Får MR-scanning for meget betydning?
I studiet blev fem patienter med langvarige lænderygsmerter interviewet om deres oplevelse af at modtage og få forklaret resultater fra MR-scanninger. Flere af dem beskrev, hvordan scanningsresultaterne gav en form for lettelse og bekræftelse – nu kunne de “se”, hvorfor de havde ondt. Det skabte en følelse af mening og retfærdiggørelse af deres smerter.
Men samtidig beskrev flere også, hvordan deres adfærd ændrede sig markant efter konsultationen. Nogle blev mere forsigtige i hverdagen, en overvejede at skifte job, og en anden ændrede holdning til kirurgi, som før havde været uønsket. Det viser, hvordan billeddiagnostik – selv uden alvorlige fund – kan få vidtrækkende konsekvenser for patientens forståelse af sin krop og sygdom.
Fund på MR-scanning uden betydning?
Det er veldokumenteret, at MR-scanninger ofte viser forandringer i ryggen, selv hos personer uden smerter. En gennemgang af scanninger blandt asymptomatiske personer viste, at op mod 37 % af 20-årige havde tegn på diskusdegeneration – og hele 96 % blandt 80-årige. Disse fund er ofte en del af normal aldring og ikke nødvendigvis årsagen til smerterne.
Alligevel tillægges de stor betydning af både patienter og sundhedsprofessionelle. Det kan føre til det, der kaldes “diagnostic labeling” – hvor det at få et navn eller billede på sin smerte forstærker patientens bekymring og ændrer adfærd, selv når fundene ikke er behandlingskrævende.
Kommunikation kan være både løsning og risiko
Studiet viste også, at god kommunikation var en nøglefaktor for patienternes oplevelse. Når sundhedsprofessionelle tog sig tid, lyttede og brugte tydelig forklaring – gerne med visuelle hjælpemidler – følte patienterne sig trygge og velinformerede. Det styrkede tilliden og oplevelsen af at blive taget alvorligt.
Men netop fordi kommunikationen har så stor betydning, kan dårligt formidlede eller negativt ladede budskaber skabe usikkerhed, frygt og passivitet. Ord som “slid”, “nedslidning” eller “degenerative forandringer” kan skabe en opfattelse af, at ryggen er svag eller skadet – også selvom fundene er alderssvarende og ikke kræver særlig behandling.
Det kaldes en nocebo-effekt: Når forventningen om smerte eller skade forværrer symptomerne. Flere patienter i studiet udtrykte netop, at de efter scanningen følte sig nødt til at tage mere hensyn, være mere forsigtige – og nogle begyndte at undgå visse aktiviteter. Det kan risikere at fastholde dem i smerte og undgåelsesadfærd.
En biopsykosocial balance
Langt de fleste rygsmerter skyldes ikke alvorlig patologi. Omkring 80–90 % kategoriseres som “uspecifikke”, og her bør behandlingen tage højde for både fysiske, psykiske og sociale faktorer. I den sammenhæng er det vigtigt, at diagnostiske billeder ikke bliver omdrejningspunktet for patientens forståelse og mestring – især hvis fundene ikke nødvendigvis forklarer smerterne.
Hvordan bør MR-scanning bruges?
MR-scanninger har stor værdi i udredning af alvorlige tilstande, men deres brug ved uspecifikke lænderygsmerter bør overvejes nøje. Studiet viser, at selve oplevelsen af at modtage scanningsresultater – og måden de bliver forklaret på – har stor indflydelse på patientens forståelse, adfærd og oplevelse af egen krop.
Det understreger behovet for en mere nuanceret tilgang, hvor sundhedsprofessionelle kommunikerer klart, trygt og evidensbaseret – og hvor scanningsfund ikke alene får lov at definere patientens virkelighed.
Referenceliste
- Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations.
www.ncbi.nlm.nih.gov - The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain.
www.ncbi.nlm.nih.gov - From Fear to Safety: A Roadmap to Recovery From Musculoskeletal Pain.
academic.oup.com - Public and patient perceptions of diagnostic labels for non-specific low back pain: a content analysis.
link.springer.com - Patients’ experience of the dissemination of diagnostic imaging.
Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole, 2023.