Ondt i hælen – smerter og behandling
Ondt i hælen er et almindeligt problem, der kan ramme alle aldersgrupper. Det kan være en skarp, brændende eller dunkende smerte under eller bag ved hælen, og ofte bliver det værre ved gang, løb eller de første skridt om morgenen. Her får du en letforståelig guide til, hvorfor hælen gør ondt, hvad der kan hjælpe, og hvornår du bør søge faglig hjælp.
Hvorfor har jeg ondt i hælen?
Smerter i hælen kan skyldes flere forskellige ting. Ofte kommer det af overbelastning, forkert fodtøj eller stramme muskler og sener. Nogle tilstande er akutte efter et traume, mens andre udvikler sig gradvist over tid som følge af gentagen belastning.
Hvad er plantar fasciitis (hælspore)?
Plantar fasciitis er en irritation af bindevævet under foden (plantar fascia). Mange kalder det hælspore, men hælspore er egentlig en knogleudvækst, der nogle gange ses ved røntgen. Typisk mærker du smerte under fodsålen tæt på hælbenet, især som stivhed eller voldsom smerte de første skridt om morgenen eller efter længere tid i ro.
Kan akillessenen være årsagen?
Smerter bag på hælen skyldes ofte problemer med akillessenen. Tendinopati i akillessenen giver typisk smerte og ømhed lidt over eller vedhæftet hælknoglen, især ved start og efter aktivitet. Der kan også være hævelse eller knuder i senen.
Hvad med stressfraktur, bursitis eller gigt?
En stressfraktur i hælbenet ses ved langvarig overbelastning, især hos løbere. Bursitis er betændelse i slimposen ved hælen og giver lokal smerte og hævelse. Ledsygdomme som slidgigt eller reumatisk gigt kan også give smerter i og omkring hælen, særligt hvis der er ledsmerter flere steder.
Hvor i hælen gør det ondt? Under vs. bag hælen
Smerte under hælen (plantar side) peger ofte mod plantar fascia eller hælspore. Smerte bag hælen peger oftere mod akillessenen eller slimposen. Lokaliseringen hjælper med at afklare årsagen, men en fagperson vil undersøge hele fod, ankel og gangmønster for at finde den præcise årsag.
Hvordan stilles diagnosen for hælsmerter?
Diagnosen starter som regel med en samtale og klinisk undersøgelse: hvor gør det ondt, hvornår opstår smerterne, og hvad forværrer eller lindrer. Fysioterapeuten eller lægen kan teste bevægelighed, styrke og gåanalyse. Ved tvivl eller mistanke om brud kan røntgen, ultralyd eller MR bruges. Røntgen viser ofte hælsporer, men en spore betyder ikke altid smerte.
Årsag | Typiske tegn | Hurtig behandling |
---|---|---|
Plantar fasciitis / hælspore | Smerte under hælen, værst efter hvile og ved første skridt om morgenen | Stræk, øvelser, skoændring, indlæg |
Akillessene tendinopati | Smerte bag hælen, ømhed ved senen, stivhed efter aktivitet | Belastningsstyring, excentriske øvelser, fysioterapi |
Stressfraktur / overbelastning | Lokal skarp smerte ved løb, forværres ved vægtbæring | Hvile, udredning, belastningsreduktion |
Hvordan behandles ondt i hælen?
Behandling afhænger af årsagen og hvor længe symptomerne har været der. De fleste tilfælde behandles konservativt med fokus på at reducere belastning og genoptræne muskler og sener. Skoændringer og støtteindlæg kan aflaste og reducere smerter. Fysioterapi arbejder med øvelser, manuel behandling, tape, vejledning om belastningsstyring og eventuelt stødbehandling (shockwave) ved langvarige lidelser. Kortisoninjektioner kan i nogle tilfælde give kortvarig lindring, men bruges med omtanke, da der er risiko for komplikationer. Operation er sjældent nødvendigt og overvejes kun, hvis konservativ behandling ikke virker over lang tid.
Hvad kan jeg gøre hjemme mod smerter i hælen?
Start med at mindske aktiviteter, der provokerer smerterne, uden at stoppe al bevægelse helt. Is på det ømme område i 10–15 minutter kan dæmpe akut smerte. Stræk af lægmusklen og plantar fascia flere gange dagligt hjælper ofte, især før du står op. Rul foden over en lille bold eller flaske for at massere og løsne bindevævet. Brug sko med god stødabsorbering og støtte, og overvej et blødt hælindlæg midlertidigt. Hvis du løber, så reducer distance og intensitet og genoptræd gradvist.
Hvor lang tid tager det at blive bedre?
Tidsrammen varierer meget. Nogle oplever markant forbedring inden for få uger med korrekt indsats, mens andre kan have symptomer i flere måneder. Plantar fasciitis har ofte et langt forløb og kan tage 3–6 måneder eller længere at blive helt væk, især hvis årsagen ikke adresseres. Tidlig indsats med øvelser og belastningsstyring øger chancen for hurtigere bedring.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du bør søge faglig vurdering, hvis smerten er meget kraftig, du ikke kan støtte på foden, symptomerne forværres, eller der er tegn på infektion som rødme og feber. Hvis hjemmebehandling ikke fører til forbedring efter 6–8 uger, er det også en god idé at blive vurderet af en fysioterapeut eller læge for udredning og målrettet behandling.
Kan fysioterapi hjælpe med ondt i hælen?
Ja. Fysioterapi fokuserer på at finde årsagen til dine smerter og give dig konkrete værktøjer til at afhjælpe problemet. En fysioterapeut vil vurdere bevægelighed, styrke, gangmønster og sko, lave et individuelt træningsprogram med både stræk og styrkeøvelser, vejlede i belastningsstyring samt anvende teknikker som manuel behandling, taping, støddæmpning og eventuelt stødbehandling ved kroniske tilstande. Målet er at reducere smerte, forbedre funktion og forebygge tilbagefald.
Ofte stillede spørgsmål om Ondt i hælen
Hvad er forskellen på hælspore og plantar fasciitis?
Hælspore er en knogleudvækst på hælbenet, som man kan se på røntgen. Plantar fasciitis er irritation af bindevævet under foden. Du kan have hælspore uden smerter, og du kan have plantar fasciitis uden synlig spore. Diagnosen stilles oftest ud fra symptomer og undersøgelse.
Kan løb give ondt i hælen?
Ja. Løb, især øget træningsmængde eller hårdt underlag, er en hyppig årsag til overbelastning af plantar fascia eller akillessenen. Korrekt træningsopbygning, sko og løbestil kan forebygge problemer.
Hjælper indlæg og sko mod hælsmerter?
Korrekte sko med stødabsorbering og støtte samt individuelt tilpassede indlæg kan give betydelig lindring ved mange typer hælsmerter. Midlertidige bløde hælindlæg kan bruges mens du starter op med øvelser og behandling.
Er stødbehandling (shockwave) effektivt?
Stødbehandling kan være effektivt ved langvarige plantar fasciitis-tilfælde, hvor almindelig behandling ikke har hjulpet. Det er en behandling, der ofte tilbydes af specialiserede fysioterapeuter.
Skal jeg tage smertestillende medicin?
Smertestillende som paracetamol eller NSAID kan bruges kortvarigt til at lindre, men det fjerner ikke årsagen. Tal med din læge eller fysioterapeut, hvis du er i tvivl om medicin eller hvis smerten er vedvarende.
Hvornår er operation nødvendigt?
Operation er sjældent nødvendigt og kun en mulighed, hvis intensiv konservativ behandling (øvelser, fysioterapi, evt. stødbehandling) ikke hjælper efter lang tid. Operation vurderes individuelt af specialister.
Hvis du er i tvivl om, hvad der passer til din situation, kan en tidlig vurdering hos en fysioterapeut hurtigt afklare diagnose og nænsomme behandlingsmuligheder, så du kan komme i gang med den rette plan.