Sidst opdateret 13/09/2025
6 minutter at læse
Joachim Bograd
Bachelor i fysioterapi fra Københavns Professionshøjskole

Hoftebøjer – anatomi og øvelser

Hoftebøjere er et sæt muskler foran på hoften, der trækker benet op mod kroppen og hjælper med at gå, løbe, sidde og løfte knæet. På denne side får du en enkel forklaring på hvilke muskler der er tale om, hvorfor de bliver stramme eller svage, hvordan du kan teste dem selv, og hvilke øvelser der hjælper både til at løsne og styrke dem — forklaret, så alle kan forstå det.

Hvad er hoftebøjeren?

Hoftebøjer er ikke én enkelt muskel, men en gruppe af muskler, der udfører hoftefleksion, altså at føre låret frem og op. Den vigtigste af dem kaldes iliopsoas (ofte bare “psoas”), men også rectus femoris (en del af lårets forsiden), sartorius og nogle af adduktorerne hjælper med bevægelsen. Hoftebøjernes funktion er helt central for dagligdags bevægelser som at tage et skridt, stige op ad trappen eller rejse sig fra en stol.

Hvilke muskler udgør hoftebøjeren?

I praksis taler man oftest om iliopsoas som den primære hoftebøjer. Den består af to dele: psoas major, som udspringer fra lændehvirvlerne, og iliacus, som sidder fast i bækkenet. Sammen hæfter de på lårbenets inderside og trækker låret op. Rectus femoris fra forsiden af låret bidrager især når knæet skal strækkes samtidig med hoftefleksion. Sartorius og pectineus spiller en sekundær rolle. Fordi psoas har udspring tæt ved lænden, påvirker dens spænding også ryg og bækkenstilling.

Hvorfor bliver hoftebøjere stramme eller svage?

Langvarigt siddende arbejde er en af de hyppigste årsager til stramme hoftebøjere; musklerne forkortes, fordi de ligger i en bøjet stilling størstedelen af dagen. Mangel på styrke i balder og baglår kan gøre hoftebøjeren overbelastet, fordi den overtager funktioner, den ikke skal bære alene. Sport som løb, fodbold eller cykling kan føre til overanvendelse. Skader, forkert belastning, dårlig holdning og rygproblemer kan også gøre hoftebøjere både stramme og smertefulde. Når hoftebøjeren er for stram kan det give nedsat hofteekstension, smerter foran i hoften eller i lænden, og en fremadrettet bækkenstilling.

Hvordan kan jeg teste om mine hoftebøjere er stramme eller svage?

Du kan lave en simpel selvtest der minder om Thomas-testen: Læg dig på ryggen på en bænk eller en sengskant. Træk det ene knæ til brystet og hold det der. Hvis det modsatte ben løfter sig fra underlaget eller ikke kan bøjes 90 grader i knæet uden at hoften løfter, tyder det på stram psoas/iliacus. En anden simpel indikation er hvis du har svært ved at løfte det ene ben fra gulvet når du ligger fladt på ryggen — det kan pege på svag hoftebøjer. Hvis du mærker skarp smerte under testen er det et tegn på, at du bør få en professionel vurdering.

Hvilke øvelser kan løsne stramme hoftebøjere?

Knælende hoftebøjersstræk er effektivt: stå i knælende udgangsstilling med det ene ben foran, skub bækkenet let frem og træk navlen ind så ryggen holdes neutral. Du vil mærke et stræk foran hoften på det bageste ben. For at fokusere på rectus femoris kan du føre hælen mod bagdelen i samme position. En anden variant er “couch stretch”, hvor du har knæet op ad en væg eller et møbel og forsigtigt presser hofte fremad for et dybt psoas-stræk. Dynamiske bevægelser som kontrollerede bensving frem og tilbage hjælper med at øge bevægeligheden før aktivitet. Hold strækket 20–60 sekunder og gentag, men undgå at presse på skarp smerte og sørg for at spænde mavemusklerne let for at beskytte lænden.

Hvilke øvelser styrker hoftebøjeren sikkert?

Liggende benløft (supine straight leg raise) er en god begynderøvelse: lig på ryggen med ét ben bøjet, løft det andet ben langsomt nogle centimeter fra gulvet og hold kontrol på vejen op og ned for at styrke hoftefleksion uden at belaste lænden. Stående knæløft med elastik eller modstand er funktionel træning, der efterligner gang og løb; sæt en elastik omkring anklerne og før knæet op mod maven med kontrol. For avancerede kan hængende knæløft eller taljehævninger i træningsapparater udføres for større belastning. Husk at starte let, bruge kontrollerede bevægelser og integrere core-aktivering så lænden ikke kompenserer.

ØvelseFokusSværhedsgrad
Liggende benløftIsometrisk og dynamisk styrke af hoftefleksionBegynder
Knælende hoftebøjersstrækStræk af psoas og rectus femorisBegynder
Stående knæløft med elastikFunktionel styrke til gang og løbMellem

Hvordan integrerer jeg hoftebøjertræning i min hverdag?

Bryd lange perioder med siddende arbejde ved at rejse dig op og gå i 1–2 minutter hver time. Brug korte aktive pauser hvor du laver bensving, knæløft eller et kort hoftebøjersstræk. Indfør styrketræning af hoftebøjere 2-3 gange om ugen med 2–3 sæt af 8–15 gentagelser til start, og tilføj gradvist mere modstand. Lav altid en kort opvarmning før du strækker dybt, og afslut med rolige stræk efter træning. Kombiner arbejde mod hoftefleksion med styrketræning af hofteekstensorer (balder) for at skabe balance.

Hvornår bør jeg kontakte en fysioterapeut for hoftebøjersmerter?

Søg hjælp hvis smerterne er konstante, forværres trods egenbehandling, giver kraftnedsættelse i benet, udstråling, føleforstyrrelser, eller hvis du oplever problemer med vandladning eller afføring. En fysioterapeut vurderer bevægelsesmønstre, muskelstyrke og ledbevægelighed, laver specifikke tests som Thomas-test og funktionelle analyser, og laver et skræddersyet program med øvelser, manuel behandling og progression. Fysioterapeuten kan også hjælpe med ergonomi, sportsretning og forebyggende strategier så du undgår tilbagevendende problemer.

Ofte stillede spørgsmål om Hoftebøjer

Hvad er forskellen på psoas og iliacus?

Psoas og iliacus er to muskler der ofte omtales samlet som iliopsoas. Psoas udspringer fra lændehvirvlerne og har tæt kontakt med rygsøjlen, mens iliacus sidder i bækkenet. De samler sig ved lårbenets inderside og arbejder sammen om hoftefleksion. Psoas’ forbindelse til lænden betyder, at spændinger her også kan påvirke rygsmerter og bækkenstilling.

Kan stramme hoftebøjere give lændesmerter?

Ja. En stram psoas kan trække i lænden og ændre bækkenets position, hvilket kan øge belastningen på lændehvirvlerne og føre til ubehag eller smerter i lænden. Derfor er det vigtigt at både strække og styrke de rette muskler samt arbejde med core-stabilitet.

Hvor ofte skal jeg strække mine hoftebøjere?

Hvis du har stramme hoftebøjere, kan korte stræk 1–3 gange dagligt være effektivt. Hvis du kun vil vedligeholde bevægelighed, kan 2–3 gange om ugen være tilstrækkeligt. Start roligt, hold hvert stræk 20–60 sekunder og gentag 2–3 gange uden at presse gennem skarp smerte.

Bliver hoftebøjere svagere af at strække dem for meget?

Overdreven passiv strækning uden samtidig styrketræning kan midlertidigt reducere musklens kraft, men det gør dem ikke permanent svagere. Det bedste er at kombinere mobilitet med gradvis styrketræning, så musklerne både får længde og kraft.

Kan løb gøre hoftebøjere værre?

Løb kan forværre symptomer hvis der er overbelastning, ubalance eller for lidt restitution. Men korrekt styrke- og mobilitetstræning samt løbeteknik kan forebygge problemer. Løb alene gør ikke nødvendigvis hoftebøjere strammere, men kombinationen af meget løb og meget siddetid kan skabe ubalance.

Er det farligt at træne hoftebøjeren hvis jeg har smerter?

Det er ikke altid farligt, men du bør undgå øvelser der giver skarp eller nedsættende smerte. Start med lette isometriske øvelser, fokuser på kontrol, og søg professionel vurdering hvis smerterne er stærke, voksende eller påvirker funktion. En fysioterapeut kan guide dig sikkert og tilpasse øvelserne.