Dropfod – symptomer og behandling

Dropfod betyder, at du har svært ved at løfte forfoden, så tæerne hænger ned, når du går. Det gør det sværere at gå normalt, fordi foden let kan hænge fast i gulvet eller lave et "trippende" gangmønster. Dropfod er ikke i sig selv en diagnose, men et symptom på, at musklerne, nerverne eller centralnervesystemet, som styrer fodens opadgående bevægelse (dorsiflexion), ikke fungerer optimalt. Her får du en enkel og praktisk guide til, hvad dropfod er, hvilke symptomer du skal lægge mærke til, og hvilke behandlingsmuligheder der findes — med fokus på hvad en fysioterapeut kan gøre for dig.

Hvad er dropfod?

Dropfod opstår, når musklerne, der skal løfte forfoden, er svækkede eller lammede. De vigtigste muskler er tibialis anterior og de lange ekstensorer til tæerne. Årsagen kan være et lokalt nerveproblem ved fibulahovedet (peroneal nerve), en rygmarvsnerverod (L4-L5), eller en central skade i hjernen som ved stroke. Når musklerne ikke løfter foden, kompenserer kroppen ofte med højere knæløft (steppage gait), hvilket kan føre til træthed og risiko for fald.

Hvad er symptomerne på dropfod?

Typiske symptomer er, at du slår foden i gulvet eller trækker tæerne hen ad underlaget, at du går med et "step" for at få foden fri, eller at du falder oftere. Du kan opleve svaghed, følelsesløshed eller stikninger på ydersiden af underbenet og på fodryggen, hvis nerven er generelt påvirket. Nogle oplever også smerter omkring knæet eller i læggen, især hvis kompenserende gangmønstre belaster andre led.

Hvad kan forårsage dropfod?

Dropfod kan komme hurtigt eller snigende. Skade på peronealnerven ved knæet er en af de hyppigste årsager og opstår ofte efter traume, langvarigt ben overkors, eller efter knæoperationer. Centralnervesygdomme som slagtilfælde og multipel sclerose kan give dropfod ved skade i hjernen eller rygmarven. Diabetes og andre årsager til perifer neuropati kan gradvist svække fodløfterne. Lænderygsproblemer med rodpåvirkning kan også ramme de nerver, der styrer dorsiflexion.

Hvornår er dropfod tegn på en alvorlig sygdom som slagtilfælde?

Hvis dropfoden opstår pludseligt og særligt hvis den ledsages af svaghed i armen, talebesvær, synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser i ansigtet, skal du søge akut lægehjælp. Pludselig ensidig svaghed kan være tegn på slagtilfælde, og hurtig vurdering er vigtig.

Hvordan stilles diagnosen dropfod?

Diagnosen starter med en grundig anamnese og fysisk undersøgelse, hvor fysioterapeuten eller lægen vurderer muskelkraft, følesans og gangmønster. Undersøgelsen kan omfatte test af nerver og muskelreflekser. Ved mistanke om nerveskade eller rygrodspåvirkning kan man supplere med nerveledningsundersøgelser og EMG, samt billeddiagnostik som MR af ryggen eller ultralyd af nerven. En fysioterapeut kan lave ganganalyse og vurdere funktionsevne, og vil ofte samarbejde med anden sundhedspersonale ved behov.

Hvilken behandling virker mod dropfod?

Behandlingen afhænger af årsagen. Mange starter med konservative tiltag: målrettet fysioterapi, ortoser (AFO), og hjælpemidler til gang. Fysioterapi fokuserer på muskelstyrke, gangtræning, balance og nerveglidning, samtidig med råd om fodtøj og sikkerhed for at undgå fald. Funktionel elektrisk stimulering (FES) kan hjælpe ved at aktivere dorsiflexorerne under gang. Hvis dropfoden skyldes en kompression eller skadet nerve efter traume, kan kirurgi overvejes. Ved langvarige og irreversible muskelsvigt kan seneoverflytning være en mulighed for at genoprette fodløft.

Hvad gør en ortose (AFO) for dropfod?

En ortose, ofte kaldet AFO (ankle-foot orthosis), holder anklen i en neutral stilling og forhindrer at tæerne hænger ned under gang. Det gør det nemmere at gå uden at trække tæerne og reducerer risikoen for at snuble. Ortoser findes i flere varianter: stive, hængslede eller fleksible kolfiberløsninger afhængigt af hvor meget bevægelse og støtte, man ønsker. En ortopædiingeniør eller klinisk ortotist tilpasser ofte ortosen, og fysioterapeuten lærer dig at gå rigtigt med den.

Hvad er FES (funktionel elektrisk stimulering) og virker det mod dropfod?

FES er en teknik, hvor elektriske impulser stimulerer de nerver og muskler, der løfter forfoden, i takt med gangcyklussen. Det bruges af personer, som stadig har nogen nervekontakt til musklerne, men mangler tilstrækkelig frivillig kraft. Mange oplever bedre ganghastighed, mindre trippende gang og øget sikkerhed. FES egner sig især ved central årsag som stroke, men kan også bruges ved visse perifere nervepåvirkninger.

Hvad laver en fysioterapeut ved dropfod?

Fysioterapeuten laver en individuel vurdering af gang, muskelstyrke og balance og lægger en plan med øvelser, gangtræning og funktionelle mål. Behandlingen kan indeholde aktiv styrketræning for tibialis anterior og omkringliggende muskler, neuromuskulær træning, gangtræning med og uden ortose, og instruktion i hjemmeøvelser. Hvis nerven er irriteret, kan terapeuten arbejde med nerveglidningsteknikker. Fysioterapeuten samarbejder ofte med ortopædiingeniører for tilpasning af ortoser og kan vejlede i valg af FES, når det er relevant.

Hvilke øvelser kan jeg lave hjemme mod dropfod?

Aktiv dorsalfleksion med elastik er en effektiv basisøvelse: sæt et træningsbånd omkring forfoden, hold enden med hænderne og træk tæerne mod knæet. Gentag langsomt 10–15 gange og øg gradvist. Hæl-vandringer, hvor du går på hælene i korte strækninger, træner de muskler, der løfter forfoden, og kan indbygges i daglige rutiner. En anden øvelse er excentrisk styrketræning ved at sætte dig og langsomt sænke foden fra en let dorsalflekteret position. Balanceøvelser på blødt underlag hjælper fodens små stabiliserende muskler, som er vigtige for sikkert gang.

Hvornår er operation nødvendig ved dropfod?

Operation overvejes, hvis konservativ behandling ikke giver tilfredsstillende funktion inden for et rimeligt forløb, eller hvis der er en klar strukturel årsag, som kræver kirurgisk indgreb. Ved akut nerveafklipning efter traume kan reparation være nødvendig tidligt. Ved kronisk stærk muskelsvaghed kan en seneoverflytning (fx posterior tibialis transfer) flytte et stærkt senefæste for at give fodløft. Beslutningen om operation afhænger af årsagen, varigheden af problemet, patientens funktionelle behov og risiko ved operation.

Kan dropfod helbredes eller blive bedre?

Prognosen afhænger af årsagen. Ved kompressionsskade på peronealnerven kan fuld eller delvis bedring ske over måneder, men nervegenvækst tager tid og er uforudsigelig. Ved central skade som stroke er forbedring ofte størst i de første måneder med intensiv genoptræning, men mange opnår funktionelle forbedringer også senere. Ortose og FES kan i mange tilfælde forbedre gangfunktionen, selv om den underliggende nervefunktion ikke vender helt tilbage.

Hvordan forebygger jeg dropfod eller tripping?

Forebyggelse handler om at tage hånd om risikofaktorer: god fodpleje og blodsukkermåling ved diabetes, undgå langvarigt pres ved fibulahovedet, sikre korrekt stilling af benet efter skader og opmærksomhed ved operationer omkring knæet. Træning af fod- og underbensmuskler samt stærkt fokus på balance kan mindske risikoen for fald, selvom årsagen til dropfod kan være vanskelig helt at forhindre.

Hvordan vælger jeg en fysioterapeut til behandling af dropfod?

Vælg en fysioterapeut med erfaring i neurologisk eller ortopædisk genoptræning, som arbejder med gait-træning, ortoser og eventuelt FES. Spørg ind til erfaring med dropfod, behandlingsmetoder og samarbejde med ortopædteknikere. På FysFinder kan du sammenligne fysioterapeuter og klinikker i dit område, se fokusområder og anmeldelser, så du kan finde en behandler, som matcher dine behov.

Ofte stillede spørgsmål om Dropfod

Hvordan får man dropfod?

Dropfod opstår, når nerver eller muskler, som løfter forfoden, er svækkede. Almindelige årsager er peroneal nerveskade ved knæet, nerverodspåvirkning fra lænderyggen, diabetesneuropati eller centralnervøse skader som slagtilfælde.

Hvilke øvelser er bedst mod dropfod?

De mest effektive øvelser træner aktiv dorsalfleksion med modstand (elastik), hæl-gang og balancetræning. Øvelserne skal tilpasses din funktion og skadesårsag, så det er en god idé at få en fysioterapeut til at vise dig øvelserne korrekt.

Hjælper en ortose altid?

En ortose hjælper ofte funktionelt ved at forhindre at tæerne hænger ned og reducere risiko for snublen. Den helbreder ikke nødvendigvis årsagen, men kan give hurtig forbedring i gang og sikkerhed.

Hvad koster en ortose og hvem måler?

Prisen på en AFO varierer afhængigt af type og materiale. En ortopædiingeniør eller klinisk ortotist tilpasser typisk ortosen, og fysioterapeuten hjælper med indkøring og træning.

Kan FES erstatte ortose?

FES kan være et alternativ eller supplement til ortose for nogle, især når der er en vis bevaret nervekontakt. Valget afhænger af din diagnose, styrke og mål for behandlingen.

Hvornår skal jeg kontakte en fysioterapeut?

Kontakt en fysioterapeut, hvis du oplever nedsat fodløft, ændret gang eller øget risiko for at falde. Ved pludselig opstået dropfod eller hvis det følger andre neurologiske symptomer, søg akut vurdering.