Hvorfor alt, du troede om frossen skulder, måske er forkert

Frossen skulder. Bare navnet alene kan skabe bekymring hos dem, der har oplevet den intense smerte og voldsomme stivhed, der ofte følger med. Men hvad nu hvis mange af de ting, du tror, du ved om frossen skulder, faktisk ikke passer? Hvad nu hvis det hverken er så simpelt – eller så håbløst – som mange gør det til?

Frossen skulder, også kendt som "adhesiv kapsulitis", er en af de mest misforståede tilstande inden for skulderproblematikker. Ikke fordi det er en sjælden tilstand, men fordi navnet, historikken og behandlingskulturen omkring den er præget af gamle antagelser og upræcis terminologi.

Hvad er en frossen skulder egentlig?

I dagligt sprog bruges begrebet "frossen skulder" som en paraplybetegnelse for en skulder, der både er smertefuld og markant nedsat i bevægelighed – både aktivt og passivt. Men det er netop her, misforståelsen starter. For selvom mange bliver stemplet med denne diagnose, er det langt fra alle, der faktisk har det, vi kalder en kapsulitis – altså en inflammatorisk proces i selve ledkapslen.

Reelt findes der mange årsager til en stiv og smertefuld skulder. Nogle skyldes inflammation og strukturelle forandringer i kapslen, mens andre er resultatet af overbeskyttelse, frygt og psykosociale faktorer. Det kan være svært – nogle gange næsten umuligt – at skelne de to i de tidlige stadier.

Kapsulitis: Den klassiske synder

Ved ægte kapsulitis ser man en inflammatorisk proces i ledkapslen, hvor der sker en øget karvækst og efterfølgende kollagenproduktion. Det fører til en fortykket og kontraheret kapsel, der begrænser skulderens bevægelighed. Denne proces kan dokumenteres ved fx artroskopi og ses typisk hos personer mellem 40 og 60 år, oftest med pludselig debut af smerter og hurtigt fremadskridende bevægerestriktion.

Nogle har såkaldt primær kapsulitis – uden kendt årsag – mens andre har en sekundær form, som udløses af faktorer som diabetes, hjertekarsygdomme, inaktivitet eller tidligere traume eller kirurgi.

Men her stopper det ikke.

Frossen hjerne – en overset årsag til stivhed

Ikke alle med frossen skulder har kapsulitis. Faktisk viser studier, at en del patienter, der er diagnosticeret med kapsulitis, har fuld bevægelighed, når de bedøves – altså når hjernen ikke længere styrer bevægelsen. Det tyder på, at årsagen i disse tilfælde ikke er en strukturel forandring, men snarere en neurologisk og psykologisk beskyttelsesmekanisme.

Disse patienter har, hvad man med rette kan kalde en "frossen hjerne". Her er det frygt, katastrofetanker og lav tillid til egen krop, der holder skulderen stiv – ikke kapslen. Og hvis vi behandler dem, som om de har kapsulitis, risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

Myter om frossen skulder, der ikke holder vand

1. "Det går over af sig selv." Mange har hørt, at en frossen skulder spontant forsvinder efter 12-18 måneder. Men nyere studier viser, at det gennemsnitlige forløb ofte varer op mod 30 måneder – og i enkelte tilfælde op til syv år. For nogle sker der aldrig fuld restitution uden behandling.

2. "Det kræver passiv udspænding og manuel terapi." Der er stadig behandlere, der forsøger at "strække kapslen op" eller manipulere skulderen fri. Men forskningen viser, at de kræfter, der kræves for at ændre strukturen i kapslen, langt overstiger det, man opnår med manuel behandling. Bevægelsesforbedring efter udspænding skyldes ofte neurologisk tilvænning – ikke strukturel ændring.

3. "Adhesionerne skal løsnes." Selvom begrebet “adhesiv kapsulitis” antyder, at der er sammenvoksninger i skulderen, viser moderne billeddiagnostik og kirurgiske observationer, at der sjældent er egentlige adhesioner. Begrebet er et levn fra 1940'erne og skaber ofte unødvendig frygt.

Moderne tilgang: Aktiv behandling med realistisk optimisme

Når vi møder patienter med frossen skulder, er det vigtigt at balancere ærlighed med håb. Forløbet kan være langt og hårdt, men det kan forbedres betydeligt med den rette tilgang. Behandling bør tilpasses den enkelte og inkludere:

• Grundig information og forventningsafstemning Viden er første skridt til at mindske frygt og fremme selvforståelse.

• Gradueret eksponering for bevægelse Ved at udsætte skulderen gradvist og kontrolleret for bevægelse, kan frygt reduceres og funktion genopbygges.

• "Strength stretching" Tung, langsom excentrisk træning har vist sig effektiv til at øge bevægelighed og styrke uden at overbelaste vævet.

• Støtte til livsstilsændringer Ved sekundær kapsulitis kan faktorer som fysisk inaktivitet, stress, dårlig søvn og kost spille en rolle. Det er vigtigt at adressere disse i behandlingsplanen.

• Steroidinjektioner Kan give midlertidig smertelindring i de mest irritable faser, men bør ikke stå alene som behandling.

Hvorfor vi skal være skarpere i vores diagnostik

Alt for mange får stemplet "frossen skulder", uden at vi reelt har udelukket andre diagnoser. Hvis noget ikke stemmer, eller symptomerne udvikler sig atypisk, kan en MR-scanning være nødvendig. Samtidig skal vi huske, at stivhed ikke altid er tegn på vævsskade. Det kan være en oplevet fornemmelse, som opstår pga. nervesystemaktivering, overbeskyttelse eller psykisk belastning.