Træthedsbrud – årsager og behandling

Et træthedsbrud (også kaldet stressfraktur eller overbelastningsbrud) er en lille revne i knoglen, som udvikler sig over tid når gentagen belastning overstiger knoglens evne til at reparere sig selv. Det sker ofte hos løbere, soldater, dansere og andre, der udsætter de samme knogler for langvarigt eller pludseligt øget tryk. Træthedsbrud giver typisk lokaliseret, gradvist tiltagende smerte ved belastning og kræver ofte både aflastning og gradvis genoptræning.

Hvad er et træthedsbrud?

Et træthedsbrud er ikke det samme som et akut brud efter et fald. Det starter som mikroskopiske revner i knoglen, som normalt ville blive repareret gennem normal knogleombygning. Hvis belastningen fortsætter uden nok restitution, ophobes skaderne og en synlig revne kan dannes. Nogle træthedsbrud forbliver små og heler med hvile, mens andre kan udvikle sig til komplette brud eller kræve operation, især hvis knoglens blodforsyning er dårlig eller området belastes kraftigt.

Hvad forårsager træthedsbrud?

Hyppigste årsag er for hurtig eller for ensartet øgning i træningsmængde eller intensitet. Andre vigtige årsager og risikofaktorer er biomekaniske fejl som overpronation, svaghed i hofte- eller fodmuskler, hårdt underlag, uhensigtsmæssigt fodtøj, lave energiniveauer (f.eks. RED-S eller "female athlete triad") og lav knoglemasse. Medicin som kortikosteroider og visse kroniske sygdomme kan også øge risikoen. Typiske grupper der får træthedsbrud er nye løbere, militærrekrutter, dansere og eliteatleter.

Hvad er symptomerne på et træthedsbrud?

Tidlige symptomer er ofte diffuse og kun til stede under aktivitet: en "stikkende" eller "dyb" smerte, som forsvinder i hvile. Med tiden bliver smerten mere lokaliseret og kan være konstant, især hvis bruddet forværres. Trykømhed præcis over brudstedet, hævelse, og smerte ved at hoppe eller trække fod eller ben er typiske tegn. Nogle oplever nattesmerter eller smerter ved let berøring af huden over området.

Hvordan stilles diagnosen for træthedsbrud?

Diagnosen starter med en klinisk undersøgelse og gennemgang af dit træningsmønster, skadeshistorik og risikofaktorer. Røntgenbilleder kan vise et træthedsbrud, men ofte først efter 2–3 uger. MR-scanning er mere følsom og bruges ofte tidligt for at se knoglemarvsødem og små revner. Knoglescanning (skelettets scintografi) kan også påvise aktivitetsområder i knoglen. Ved gentagne eller uventede brud kan blodprøver og knogletæthedsmåling (DXA) være relevante for at undersøge underliggende knoglesygdomme eller ernæringsproblemer.

Hvordan behandles et træthedsbrud?

Behandlingen afhænger af bruddets placering og alvorlighed. Grundlæggende er aflastning og modifikation af aktivitet for at lade knoglen reparere sig. Aflastning kan være fuld hvile, delvis aflastning med krykker eller brug af en støvle/ortose for at mindske belastningen. Smertestillende ved behov og behandling af underliggende faktorer som vitamin D-mangel er vigtige. Nogle træthedsbrud i særligt udsatte områder (f.eks. forreste tibia eller femurhals) kan kræve kirurgi for at forhindre værre brud eller for at sikre hurtigere heling.

Hvor lang tid tager heling af et træthedsbrud?

Helingstiden varierer meget efter placering, hvor alvorligt bruddet er, og dine individuelle forhold. Mindre træthedsbrud i fodens metatarsaler kan hele på 6–8 uger, mens brud i naviculare eller femurhals kan tage flere måneder og nogle gange kræve operation. Faktorer som alder, ernæring, knoglekvalitet og om du fortsætter med at belaste området påvirker tiden. Din behandlingsplan bør være individuel og gradvis.

Kan fysioterapi hjælpe ved træthedsbrud?

Ja. Fysioterapi er central i både rehabilitering og forebyggelse. En fysioterapeut kan vurdere din belastningshistorik, biomekanik, løbestil og muskelstyrke for at lave en målrettet genoptræningsplan. Genoptræning indeholder ofte faseopdelt styrketræning, gradvis optrapning af vægtbærende aktiviteter, tekniktræning, proprioception og råd om passende fodtøj og indlæg. Fysioterapeuten kan også anbefale krydstræning for at bevare konditionen uden at belaste skaden, samt vejlede i ernæring og restitution.

Hvordan forebygger man træthedsbrud?

Forebyggelse handler om at styre belastning, styrke kroppen og sikre ordentlig restitution. Gradvis øgning af træningsmængde (fx ikke mere end 10% pr. uge), varieret træning, styrketræning af core, hofter og underben, ordentligt skovalg og opmærksomhed på ernæring (tilstrækkeligt kalorier, protein, calcium og vitamin D) er centrale elementer. Tidlig indsats ved tegn på smerte og justering af træningsplan kan forhindre mindre skader i at udvikle sig til træthedsbrud.

Hvornår skal jeg søge hjælp for mistanke om træthedsbrud?

Søg professionel vurdering hvis du har ensidig, vedvarende knoglesmerte i mere end 1–2 uger, smerte der forværres ved belastning, lokal trykømhed eller hævelse, eller hvis du ikke kan bære vægt på benet. Ved akut svær smerte, pludselig forværring eller manglende evne til at gå bør du søge hurtig vurdering. Tidlig diagnostik og korrekt aflastning mindsker risikoen for længerevarende problemer.

Ofte stillede spørgsmål om Træthedsbrud

Hvordan ved jeg, om min smerte er et træthedsbrud eller bare en muskeloverbelastning?

Træthedsbrud giver typisk meget lokaliseret smerte direkte over knoglen og er ofte værre ved hop eller tryk på et lille punkt. Muskeloverbelastning er ofte mere diffus, sidder i musklerne og føles som ømhed eller stivhed. Ved tvivl bør du få vurdering og eventuel billeddiagnostik.

Kan et træthedsbrud hele uden operation?

De fleste træthedsbrud heler med korrekt aflastning og genoptræning. Operation er kun nødvendig for nogle lokationer eller hvis bruddet er ustabilt, ikke heler eller truer med at blive et komplet brud.

Hvor lang tid må jeg ikke løbe efter et træthedsbrud?

Det varierer. Mange kan begynde gradvis genoptræning efter 6–12 uger afhængigt af bruddets placering og heling. En fysioterapeut kan hjælpe dig med en sikker, trinvis tilbagevenden til løb baseret på smertefri gang, styrketest og belastningsrespons.

Kan kost og vitaminer hjælpe med at forebygge træthedsbrud?

Ja. Tilstrækkelig energiindtagelse, protein, calcium og vitamin D er vigtige for knoglesundhed. Hvis du har gentagne brud eller mistanke om ernæringsmangel, kan du få målt dine niveauer og få individuel vejledning.

Kan børn få træthedsbrud?

Ja. Børn og unge kan udvikle træthedsbrud, især ved pludselig stigning i træningsmængde eller ved vækstsmerter kombineret med høj træningsbelastning. Tidlig vurdering er vigtig for at sikre korrekt behandling og undgå påvirkning af vækstzonen.

Hvis du leder efter hjælp til genoptræning eller vurdering af en mulig træthedsbrudsskade, kan du finde og sammenligne fysioterapeuter på FysFinder for at få den rette vejledning og et forløb, der passer til din situation.