Iskias

Iskiasnerven er kroppens længste og tykkeste nerve. Den starter nederst i lænden, hvor flere nerverødder fra rygsøjlen samler sig og danner én stor nerve, som løber gennem balden og hele vejen ned bag på låret, knæet og til fodsålen. Man kan tænke på den som en slags “hovedvej” for information mellem hjernen og benet – den sender signaler om bevægelse ud til benets muskler og fører sanseinformation tilbage til hjernen. Fordi den løber så langt og passerer gennem områder med mange strukturer som muskler, led og sener, kan den blive påvirket på flere steder. Hvis der fx opstår irritation omkring lænden eller i balden, kan det give udstrålende smerter langs nervens forløb – det er det, vi kalder iskias-smerter. Selvom det kan føles som om hele benet er “ramt”, er det ofte en lokal påvirkning, der starter i ryggen eller omkring hoften.

Symptomer ved iskias-smerter

Iskias-smerter kan føles forskelligt fra person til person. Nogle oplever jagende eller stikkende smerter ned i benet, mens andre mærker følelsesløshed, snurren eller muskelsvaghed. Smerterne kan forværres ved at sidde i længere tid, bøje sig frem, hoste eller nys. I visse tilfælde kan smerten føles voldsom, men det betyder ikke nødvendigvis, at noget er gået “i stykker”. Smerteintensitet handler ikke kun om vævsskade, men også om hvor følsomt nervesystemet er blevet – det kaldes sensibilisering.

Hvad forårsager iskias-smerter?

De klassiske årsager til iskias-smerter inkluderer diskusprolaps, hvor en mellemvirvelskive i lænden trykker mod nerverødder, samt spinal stenose eller slidforandringer. Men ikke alle med diskusprolaps har symptomer – og ikke alle med symptomer har en prolaps. Derfor ser man i dag på iskias-smerter som resultat af en kombination af mekanisk påvirkning, vævsirritation, muskelspændinger og øget følsomhed i nervesystemet. Faktorer som stress, søvn, bekymringer og tidligere smerteoplevelser kan også påvirke, hvordan kroppen reagerer – og hvor ondt det gør.

Hvordan stilles diagnosen iskias-smerter?

Diagnosen stilles ud fra en grundig samtale om dine symptomer og en fysisk undersøgelse. Her undersøger man fx om smerten kan fremprovokeres ved bestemte bevægelser, og om der er nedsat kraft, følesans eller reflekser. I nogle tilfælde kan man blive henvist til en MR-scanning, hvis symptomerne er udtalte, eller hvis der er mistanke om nerverodspåvirkning.

Behandling af iskias-smerter

Langt de fleste med iskias-smerter bliver bedre uden operation. Den vigtigste behandling er gradvis, aktiv genoptræning og viden om, hvad smerterne betyder – og ikke betyder. Mange tror, at man skal passe på eller holde sig i ro, men moderne retningslinjer anbefaler, at man holder sig i gang så godt det kan lade sig gøre. Træning og bevægelse hjælper med at regulere nervesystemet og genoprette tilliden til kroppen. Smertestillende medicin kan være en midlertidig støtte, men bør ikke være eneste løsning. I sjældne tilfælde – hvis der fx er tydeligt krafttab eller manglende bedring – kan operation overvejes.

Hvordan kan fysioterapi hjælpe?

Fysioterapi er ofte en central del af behandlingen ved iskias-smerter. I dag handler det ikke kun om at “rette” kroppen eller fjerne et tryk – men om at støtte dig i at genvinde bevægelighed, styrke og tryghed i bevægelse. Fysioterapeuter kan hjælpe med individuelle øvelser, manuel behandling og – vigtigst af alt – med forklaringer, der giver mening og reducerer frygt. For mange er det en lettelse at høre, at kroppen ikke er skrøbelig – og at bevægelse tværtimod er en del af løsningen.

Det kan være en fordel af finde en fysioterapeut specialiseret i iskias, så du kan være sikker på at få den bedst mulige hjælp.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du har vedvarende iskias-smerter, der påvirker din funktion eller livskvalitet, er det en god idé at opsøge en fysioterapeut eller læge. Særligt hvis du oplever følelsesløshed, kraftnedsættelse eller problemer med blære- og tarmfunktion. Jo tidligere du får støtte og vejledning, jo bedre er chancerne for at bryde smertemønstret og komme videre.

Kan man forebygge iskias-smerter?

Ja – men ikke nødvendigvis ved at “skåne ryggen”. Tværtimod tyder forskning på, at regelmæssig fysisk aktivitet, varieret bevægelse og mental trivsel er vigtige faktorer i forebyggelse af ryg- og iskias-smerter. Det handler om at gøre kroppen robust og nervesystemet trygt. Det betyder ikke, at man aldrig må løfte forkert eller sidde skævt – men at kroppen har godt af at blive brugt og udfordret på forskellige måder. Iskias-smerter opstår ikke kun pga. “fejl” i kroppen, men også når nervesystemet reagerer på overbelastning eller trussel – fysisk, psykisk eller socialt.

Ofte stillede spørgsmål om iskias-smerter

Er iskias-smerter det samme som en nerve i klemme?

Ikke nødvendigvis. Nogle gange er der tryk på en nerverod, fx ved en diskusprolaps. Andre gange skyldes smerterne mere komplekse mekanismer som nervens følsomhed og kroppens reaktion på belastning. Det er vigtigt at vide, at selv stærke smerter ikke altid betyder alvorlig skade.

Skal jeg holde mig i ro, når jeg har iskias-smerter?

Nej. Ro og aflastning kan være nødvendigt kortvarigt, men længere tids inaktivitet forlænger ofte forløbet. Bevægelse og gradvis træning er en vigtig del af behandlingen.

Hjælper øvelser mod iskias-smerter?

Ja, især øvelser der styrker, mobiliserer og gør dig tryg ved at bruge kroppen igen. Der findes ikke én “rigtig” øvelse – det handler om at finde det, der passer til din krop og dit forløb.

Skal jeg scannes for at få den rigtige behandling?

Ikke nødvendigvis. Scanninger er nyttige, hvis der er mistanke om alvorlige tilstande eller ved operationsvurdering. Men i langt de fleste tilfælde er en god klinisk undersøgelse nok til at komme i gang med den rette behandling.